Spring til indhold

Privatlivspolitik

Senest opdateret: 17. oktober 2026

Her kan du læse, hvilke oplysninger Psykedelisk Portal behandler om dig, hvorfor, og hvilke rettigheder du har. Vi indsamler så lidt som muligt.

Hvem er ansvarlig for dine oplysninger?

Psykedelisk Portal drives af Natalie Juul og Tobias Dinesen. Hver af os er dataansvarlig for vores egne samtaler med dem, der kontakter os. For selve portalen og nyhedsbrevet er Tobias Dinesen dataansvarlig.

Skriv til en af os, hvis du har spørgsmål om dine oplysninger.

Når du læser portalen

Du kan læse alle artikler uden at oplyse noget om dig selv. Vi bruger ikke Google Analytics, reklamer eller sporings-cookies.

Mens du er på siden, husker din browser midlertidigt, hvilke sider du har læst. Tilmelder du dig nyhedsbrevet i samme besøg, kan vi se, hvilken artikel du kom fra. Det fortæller os, hvilke artikler der er nyttige. Oplysningen forsvinder, når du lukker fanen.

Vi tæller besøg med et statistikværktøj (Umami), som kører på vores egen server. Det bruger ingen cookies, gemmer intet i din browser og gemmer ikke din IP-adresse. Vi ser kun samlede tal: hvor mange der besøger siden, hvilke sider der bliver læst, og hvor de besøgende kommer fra, f.eks. Google eller nyhedsbrevet. Vi kan ikke se, hvem du er.

Som alle hjemmesider modtager vores server teknisk set din IP-adresse, når du besøger siden. Siden henter også søge- og tilmeldingsfunktionen fra et offentligt netværk af servere (jsDelivr), som derfor også modtager din IP-adresse. Vi bruger ikke de oplysninger til at finde ud af, hvem du er.

Når du tilmelder dig nyhedsbrevet

Tilmelder du dig nyhedsbrevet, gemmer vi din e-mailadresse og dit navn, hvis du skriver det. Vi bruger dem kun til at sende dig nyhedsbrevet og en mail, hvor du bekræfter tilmeldingen. Vi kan se, om nyhedsbrevet bliver åbnet, og hvilke links der bliver klikket på, så vi kan skrive om det, der interesserer jer. Grundlaget er dit samtykke, og du kan til enhver tid framelde dig via linket nederst i hver mail eller ved at skrive til os.

Når du er tilmeldt og logget ind, gemmer siden en nødvendig cookie, så den kan huske dig. Den bruges ikke til andet.

Når du skriver til os

Skriver du til os for at få en samtale, bruger vi dine oplysninger til at svare dig og aftale en tid. Skriv ikke flere helbredsoplysninger i mailen end nødvendigt. Dem taler vi hellere om i samtalen.

Booker du en samtale i vores kalender, gemmer vi dit navn, din e-mail, dit telefonnummer og det, du selv skriver i bookingen. Vi bruger det kun til at holde samtalen og sende dig en bekræftelse. Kalenderen kører på vores egen server hos Hetzner, og bekræftelserne sendes gennem Brevo.

Bruger du kontaktformularen "Er der noget, du savner?", gemmer vi dit navn, din e-mail og din besked. Vi bruger dem kun til at forbedre portalen og til at svare dig. Formularen kører hos Tally, og beskeden sendes til os på mail. Beskeder sletter vi senest et år efter, vi har modtaget dem.

Mails, hvor du kontakter os, sletter vi senest et år efter vores sidste kontakt, medmindre du bliver klient. Noter fra samtaler gemmer vi sikkert i 5 år efter sidste samtale, så vi kan tage tråden op igen, hvis du vender tilbage. Derefter sletter vi dem. Fakturaer gemmer vi i 5 år, som bogføringsloven kræver.

Hvem hjælper os med at behandle oplysningerne?

  • Hetzner Online GmbH (Tyskland): server og database, hvor portalen, listen over tilmeldte og besøgsstatistikken ligger.
  • Brevo (Frankrig): sender mails, når du tilmelder dig.
  • Mailgun (EU-region): sender nyhedsbrevet ud og videresender mails til kontakt@, natalie@ og tobias@psykedeliskportal.dk til vores egne indbakker.
  • jsDelivr: leverer søge- og tilmeldingsfunktionen til siden.
  • Tally (Belgien): kontaktformularen, hvor dit navn, din e-mail og din besked gemmes.
  • Google (Gmail og Google Workspace, Tobias' gennem Wix): når du skriver til os på mail.

Vi sælger aldrig dine oplysninger og giver dem ikke videre til andre.

Hvor længe gemmer vi dine oplysninger?

Din e-mail ligger på listen over tilmeldte, indtil du framelder dig. Derefter sletter vi den.

Dine rettigheder

Du har ret til at få at vide, hvilke oplysninger vi har om dig, at få dem rettet eller slettet, at trække dit samtykke tilbage og at få dine oplysninger udleveret. Skriv til os, så hjælper vi dig.

Er du utilfreds med, hvordan vi behandler dine oplysninger, kan du klage til Datatilsynet.

Nyhedsbrevet

Ny forskning, nye artikler og danske nyheder om psykedelika. Ca. én gang om måneden. Når du tilmelder dig, får du vores gratis guide til integration efter en psykedelisk oplevelse.