Spring til indhold

Tobias Juul Dinesen

Tobias Juul Dinesen, psykoterapeut

Psykoterapeut · Forberedelse og integration af psykedeliske oplevelser

Kort fortalt: Jeg tilbyder forsamtaler, forberedende samtaler og integrationssamtaler med udgangspunkt i både tanker, følelser og krop. Vil du arbejde videre med dig selv, tilbyder jeg også udviklingsterapi. I København, online og over telefon, på dansk og engelsk. Den første samtale på 30 minutter er gratis og uforpligtende.

Mit arbejde udspringer af to ting: mange år med at formidle viden, så den giver mening i menneskers liv, og min egen vej gennem en svær periode, som har lært mig, at forandring sjældent følger en lige linje.

Min vej

I 2019 stod jeg midt i en stresssygemelding og en skilsmisse. Det var en af de sværeste perioder i mit liv.

Vendepunktet kom, da jeg mødte breathwork. Det blev en måde at håndtere min tilstand på, og noget, der faktisk kunne forandre den. Kort tid efter begyndte min interesse for psykedeliske oplevelser og det, de kan sætte i gang i et menneske.

Gennem terapi, meditation, kropsligt arbejde og breathwork har jeg siden erfaret, hvordan svære perioder i livet kan åbne for nye perspektiver og en dybere kontakt med os selv. Det har givet mig en stor respekt for menneskers egne processer og eget tempo.

I 11 år har jeg undervist som lektor på Zealand inden for salg, strategi, markedsføring og kommunikation. Den baggrund har givet mig en stærk interesse for at formidle kompleks viden, så den bliver forståelig og brugbar. I dag forener jeg den erfaring med mit arbejde som terapeut, hvor jeg er optaget af samspillet mellem tanker, følelser, krop og bevidsthed.

Min terapeutiske tilgang

Fra at kæmpe med tanker og følelser til at ændre dit forhold til dem.

Mange af os kender vores mønstre godt. Vi kan forklare dem. Og alligevel sidder vi fast i dem.

Derfor arbejder jeg både med tankerne og med det, der sker i kroppen og følelserne. Jeg bruger bl.a. metakognitiv terapi (MCT), Acceptance and Commitment Therapy (ACT), compassionfokuseret terapi (CFT) og breathwork. Afhængigt af, hvad du har brug for, kan arbejdet bevæge sig mellem refleksion, konkrete redskaber, kropslig opmærksomhed og kontakt med følelser.

For mig handler terapi om at skabe et trygt rum, hvor vi sammen kan undersøge det, der fylder, få øje på de mønstre, der begrænser dig, og finde nye måder at møde dig selv på.

Jeg tror ikke, at du skal fikses. Det, der fylder, behøver ikke at være væk, før du kan leve godt. Vi arbejder med dit forhold til tankerne og følelserne, så der bliver mere plads til det, der er, og til det liv, du gerne vil leve.

Forberedelse og integration af psykedeliske oplevelser

En psykedelisk oplevelse kan sætte meget i bevægelse: i tankerne, i følelserne og i kroppen.

Forberedelsen handler om at få klarhed over dine forventninger og dine grunde, om de bekymringer og sårbarheder, du bærer på, og om de ressourcer, du kan støtte dig til. Og om det overhovedet er det rigtige for dig.

Integrationen handler om at give plads til det, der kom frem, og undersøge, hvad det betyder for dig. Nogle får nye perspektiver og meningsfulde erkendelser. Andre står tilbage med spørgsmål, stærke følelser eller noget, der er svært at forstå. Her kan vi sammen skabe sammenhæng og finde ud af, hvordan det, du har oplevet, kan blive til konkrete forandringer i din hverdag. Begge dele er velkomne, og du skal ikke forsvare dine valg.

Gennem de seneste fem år har jeg haft forsamtaler og integrationssamtaler med mere end hundrede mennesker, både i grupper og én til én, og i dag ser jeg klienter hver uge. Jeg underviser også kommende stresscoaches i stress, hjernen, nervesystemet og åndedræt hos Psykoterapeuterne.

I forsamtalen taler vi også om risici, f.eks. medicin, helbred og tidligere psykiske udfordringer. Spørgsmål om medicin og helbred hører altid til hos din læge, og jeg opfordrer dig til at tale med lægen om dem. Læs mere under Kontraindikationer. Psykedeliske oplevelser er ikke nødvendigvis en genvej, og de er ikke for alle. Jeg går løbende i supervision hos erfarne kolleger og henviser videre, hvis det, du står i, kræver det.

Sådan foregår det

  • Gratis forsamtale (30 min.): Vi finder ud af, hvad du har brug for, og om vi er de rette for hinanden.
  • Forberedende samtaler: Vi taler om dine tanker, spørgsmål og forventninger, om dine signaler og ressourcer, og om risici.
  • Integrationssamtaler: Vi giver plads til det, der kom frem, både i ord og i kroppen.
  • Udviklingsterapi: Vil du arbejde videre med dig selv og dine mønstre, fortsætter vi med udviklingsterapi.

Mit ønske er at støtte dig i at skabe større sammenhæng mellem det, du forstår, det, du mærker, og den måde, du ønsker at leve på.

Uddannelse og erfaring

  • Psykoterapeutuddannelsen, Psykoterapeuterne.com (afsluttes juni 2027)
  • Compassionfokuseret terapi, CFT (2026)
  • Uddannet ACT-terapeut (2025)
  • Uddannet MCT-terapeut (2024)
  • Breathwork-facilitator (Danmark, 2023–2024)
  • Uddannet stresscoach (2023)
  • Underviser hos Psykoterapeuterne.com i stress, hjernen, nervesystemet og åndedræt
  • Underviser og lektor på Zealand i 11 år inden for salg, strategi, markedsføring og kommunikation (lektorkvalificeret 2020)
  • MBA, University of Illinois, USA (2019)
  • Bachelor i internationale udviklingsstudier, Roskilde Universitet (2005)
  • Løbende supervision hos erfarne kolleger

tobiasdinesen.com

Nyhedsbrevet

Ny forskning, nye artikler og danske nyheder om psykedelika. Ca. én gang om måneden. Når du tilmelder dig, får du vores gratis guide til integration efter en psykedelisk oplevelse.