Erfaringer med psykedelika: hvad fortæller mennesker selv, at det har gjort for dem?

Måske har du selv haft en psykedelisk oplevelse, som du stadig prøver at forstå. Eller måske har du hørt en ven fortælle, at en oplevelse med svampe eller ayahuasca "ændrede alt", og du undrer dig over, hvad det egentlig betyder. Begge dele er helt almindeligt.

Denne artikel handler om erfaringer med psykedelika, sådan som mennesker selv beskriver dem. Ikke om hvad stofferne gør i hjernen, men om hvad folk siger, at oplevelsen har betydet for dem: det gode, det svære og det, der kom bagefter.

Vi har gennemgået omkring 200 kilder: interviewstudier med deltagere i forskningsforsøg, store spørgeskemaundersøgelser med tusindvis af svar og enkeltpersoners beretninger fra bøger, medier og onlinefora. Ud af det materiale træder fire mønstre frem, og dem får du her, med menneskers egne ord.

Hvad ved vi om menneskers egne erfaringer?

Menneskers egne beretninger fortæller, hvordan en oplevelse føltes og hvad den betød, men ikke om den virkede som behandling. Det er to forskellige spørgsmål.

Kilderne falder i tre lag:

• Interviewstudier. Forskere taler grundigt med deltagere i kliniske forsøg, f.eks. med psilocybin mod depression på Imperial College i London eller med LSD for mennesker med livstruende sygdom i Schweiz. Det er de mest troværdige beretninger, fordi forskerne systematisk samler og analyserer, hvad alle deltagere siger.
• Store undersøgelser. Spørgeskemaer med hundredvis eller tusindvis af brugere, f.eks. om deres sværeste oplevelse eller om mikrodosering.
• Enkeltpersoners beretninger. Bøger, interviews i medier og indlæg på fora som Reddit og Erowid. De er levende og ærlige, men de er én persons oplevelse.

Der er også skævheder. De, der deler deres historie, har ofte haft en stærk oplevelse. Nogle historier formidles af organisationer, der har interesse i sagen. Og mennesker, der har fået det dårligt, deler måske mindre. Læs derfor citaterne nedenfor som eksempler på mønstre, ikke som løfter.

Mønster 1: Forbundethed, at gå fra afskåret til forbundet

Det tema, der går mest igen i menneskers erfaringer med psykedelika, er forbundethed: en følelse af at være forbundet med sig selv, andre mennesker, naturen eller noget større. Det gælder på tværs af substanser og sammenhænge.

I et interviewstudie med 20 patienter med svær, behandlingsresistent depression ved Imperial College var det første hovedtema netop et skift fra afbrudthed til forbundethed (Watts m.fl. 2017). En patient beskrev det sådan:

"Jeg var alle, enhed, ét liv med 6 milliarder ansigter (...) jeg svømmede i havet, og havet var mig."

En kræftpatient i et forsøg ved New York University sagde det mere jordnært (Swift m.fl. 2017):

"Det er ikke kun mennesker, det er dyr, det er træer, alting er vævet sammen, og det er en stor lettelse (...) Det vigtigste er: du er bare ikke alene."

En samlet gennemgang af 15 kvalitative studier fandt temaet i alle de psilocybinstudier, den omfattede (Breeksema m.fl. 2020). Og det dukker op selv der, hvor man ikke ville forvente det. En patient i esketamin-behandling i Holland satte ord på kontrasten (Breeksema m.fl. 2023):

"Depression er som at være fanget ... noget meget snævert. Og den følelse af enhed er noget meget bredt."

Tæt på forbundethed: accept og at få sig selv tilbage

To beslægtede temaer følger ofte med. Det første er accept frem for undgåelse: at gå ind i de svære følelser i stedet for at flygte fra dem. Imperial-patienterne beskrev det som det andet hovedtema (Watts m.fl. 2017):

"Jeg lærte, at man er nødt til at gå ned i den skræmmende kælder; når man først er nede, er der ingen skræmmende kælder (længere)."

Det andet er at få sig selv tilbage. Mange beskriver ikke en rus, men at blive mere sig selv igen: mere lyst, mere energi, mere kontakt med andre. En mikrodoserer i et interviewstudie af den norske forsker Petter Grahl Johnstad sagde (Johnstad 2018):

"Jeg føler helt klart, at en 'mental tåge' er løftet, og det gør mig meget mere produktiv og velfungerende."

Det, jeg oftest hører klienter tale om, er en nyfunden lethed i livet. En større indre frihed til at være sig selv og til at leve uden overdreven bekymring eller angst. Mindre rastløshed og ængstelighed, og et mindre forbrug af stimulanser. Alle har deres egen historie, men mønsteret går igen: en større indre frihed til at være sig selv.

Mønster 2: Rammen betyder meget for, hvordan det går

Samme psykedelikum kan give helt forskellige erfaringer afhængigt af rammen: forberedelse, hvem der er til stede, og hvad der sker bagefter. Det går igen i både forskning og beretninger, og Danmark har et af de tydeligste eksempler.

På Frederiksberg Hospital fik omkring 400 patienter fra 1960 til 1973 LSD, ofte gentagne gange og uden egentlig psykoterapi. Patienterne lå alene i et rum, mens sygeplejersken sad uden for døren (Larsen 2021). Mange beskrev senere flashbacks og langvarige skader. I en patientjournal fra 1963, som forfatteren Malene Ravn har bearbejdet og offentliggjort, citeres patienten (Ravn 2024, STOF nr. 47):

"Jeg glider væk ustandselig, det er, som om jeg skulle dø."

Du kan læse hele historien i LSD-kælderen på Frederiksberg.

Årtier senere fik ti mennesker med livstruende sygdom LSD i et schweizisk forsøg, men med forberedelse, få sessioner og en terapeut i rummet. Ingen af dem beskrev varige negative virkninger et år efter (Gasser m.fl. 2015). En af dem sagde:

"Det gør en forskel, om jeg ser på døden med stress eller med ro. Jeg tror, det er en enorm forskel i livskvalitet. At jeg ikke behøver at græde hver nat som i de første måneder."

Det samme mønster ses i dag. Svenske patienter, der får esketamin som næsespray, fremhævede sygeplejersken og trygheden som en stor del af behandlingen (Klysing m.fl. 2025). En af dem sagde det ligeud: "Måske er halvdelen [sygeplejersken], og halvdelen er behandling." Og en deltager i et rygestopforsøg med psilocybin ved Johns Hopkins mente, at det ikke kun var psilocybinsessionerne, men "den menneskelige forbindelse og den støtte, der følger med", der gjorde forskellen (Noorani m.fl. 2018).

På tværs af kilderne siger folk, at tryghed og relation var en stor del af det, der hjalp. Gode rammer garanterer dog ikke en god oplevelse. Læs mere om, hvorfor sind og omgivelser betyder noget, i artiklen om set og setting.

Mønster 3: Det svære kommer ofte bagefter

Svære oplevelser er almindelige, og for mange er den sværeste del ikke selve oplevelsen, men tiden efter. De fleste ser bagefter den svære oplevelse som værdifuld, men et mindretal får det dårligt i lang tid.

Nogle tal fra de store undersøgelser:

• I en undersøgelse af næsten 2.000 menneskers værste oplevelse med psilocybinsvampe placerede 39 % den blandt de fem mest udfordrende oplevelser i deres liv. Alligevel sagde 84 %, at de havde haft gavn af den (Carbonaro m.fl. 2016).
• I en amerikansk befolkningsundersøgelse havde 8,9 % af dem, der havde brugt klassiske psykedelika, haft nedsat funktion i mere end en dag efter en svær oplevelse, og 2,6 % søgte lægelig eller psykologisk hjælp (Simonsson m.fl. 2023).
• Blandt 608 mennesker med langvarige vanskeligheder efter psykedelika varede problemerne over et år for omkring en tredjedel. De hyppigste var angst, eksistentiel uro, en følelse af at være afskåret fra andre og en oplevelse af, at verden eller én selv ikke føles virkelig (Evans m.fl. 2023). Læs mere om angst og derealisation efter en psykedelisk oplevelse.

Selv når oplevelsen var god, tager det tid at forstå den. En deltager i det schweiziske LSD-forsøg beskrev dagene efter (Gasser m.fl. 2015):

"Det føltes som når man tager et glas vand og rører rundt i det med en håndfuld mudder. Som om alt stadig er blandet med vandet, og først senere synker det til bunds som et bundfald."

Og en deltager i en stor international undersøgelse af ayahuasca-brugere sammenlignede ceremonierne med universitetet og tiden efter med at få et job og betale regninger: "Det er dér, det rigtige arbejde begynder" (Cowley-Court m.fl. 2023).

Mange siger, at netop her manglede noget. En hollandsk patient i et psilocybinforsøg mod depression fortalte (Breeksema m.fl. 2024):

"Jeg havde forventet lidt mere støtte. Og jeg havde virkelig brug for det (...) Det føltes som: det her er det, farvel, du klarer dig selv."

For dem, der får det svært, er ensomheden ofte det tungeste. I et britisk studie af langvarige negative reaktioner sagde én: "Jeg kunne ikke tale med folk om det, for så er man bare skør." En anden: "Det handler ikke så meget om at have symptomerne, det er isolationen" (Bremler m.fl. 2023).

Hvis du selv står i det, kan du læse mere i Efter en svær psykedelisk oplevelse.

Min erfaring er, at klienter efter en psykedelisk oplevelse enten står med en følelse af eufori, frihed og lethed, eller sidder tilbage med noget tungt, utrygt eller angstfyldt. De første kommer sjældent i terapi, og de har nok heller ikke samme behov for det. De fleste af os har en tendens til at behandle indre problemer som ydre. Har jeg en splint i fingeren, vil jeg have den ud. På samme måde vil jeg have ubehaget væk, når jeg mærker det indeni. Men det fører som regel til, at vi undertrykker det, og så forsvinder det ikke. Derfor arbejder jeg meget med accept og tilladelse i integrationen, ikke med at fikse noget eller få det til at gå væk.

Mønster 4: Den bedste hjælp lytter i stedet for at tolke

Når folk beskriver, hvad der hjalp dem bagefter, handler det sjældent om svar. Det handler om at blive hørt uden at blive dømt, og om at få lov til selv at finde meningen. Folk advarer også selv mod hjælpere, der presser en fortolkning ned over dem.

I en undersøgelse af 608 mennesker med langvarige vanskeligheder efter psykedelika blev deltagerne spurgt, hvad der havde hjulpet (Robinson m.fl. 2024). En deltager beskrev, hvad vedkommende havde brug for fra en hjælper:

"Ingen fordømmelse af mig, oplevelsen eller min reaktion. At anerkende og vise medfølelse med, hvordan det var for mig. At respektere den mening, jeg gav oplevelsen, og ikke insistere på deres egen fortolkning."

Mange nævnte også betydningen af at møde andre med lignende erfaringer:

"Det var vigtigt at have andre, der havde haft lignende ture, til at forsikre mig om, at jeg ikke var ved at blive skør."

Andre ting, folk selv nævnte som hjælpsomme, var integrationsgrupper, en terapeut med viden om psykedelika, at skrive dagbog, meditation eller bøn, kroppen, naturen og tid.

Men samme undersøgelse viser også bagsiden. En deltager fik det værre, da en hjælper foreslog "karma" som forklaring på oplevelsen. En anden beskrev en guide, der var "så troende på medicinens kraft, at det er svært for ham at kalde noget 'dårligt'" (Robinson m.fl. 2024). Pointen er ikke, at spirituelle forståelser er forkerte. Pointen er, at det er dig, der skal finde din egen mening.

I integrationssamtaler går jeg nysgerrigt og undersøgende til klientens oplevelse. Det er ikke mig som ekspert, der bestemmer, hvad oplevelsen betyder. Jeg er mere en fødselshjælper. Jeg stiller spørgsmål og hjælper klienten med at udfolde den visdom, der allerede ligger i dem. Ofte hjælper jeg klienten med at få øje på sit forhold til egne tanker og følelser, og med at møde dem med accept og rummelighed.

Hvad med mikrodosering?

Mikrodosering er det område, hvor menneskers egne erfaringer og forskningen siger mest forskellige ting. Brugerne beskriver overvejende positive effekter, men de blindede forsøg finder stort set ingen forskel fra placebo.

I en gennemgang af 278 brugeres egne beskrivelser handlede den største gruppe af fordele om bedre humør (26,6 %), derefter fokus, kreativitet, motivation og energi (Anderson m.fl. 2019). I et åbent forsøg i New Zealand kaldte deltagere med depression LSD-mikrodosering "livsforandrende" (Donegan m.fl. 2025). Men da samme forskergruppe lavede et blindet forsøg, hvor kontrolgruppen fik koffein, var LSD ikke bedre end koffein (Donegan m.fl. 2026, kongresabstract). Et stort "selvblindet" studie med 191 deltagere fandt også, at placebogruppen fik det lige så godt (Szigeti m.fl. 2021).

Forklaringen er sandsynligvis forventning. Det gør ikke folks oplevelser falske, men det betyder, at forbedringen formentlig ikke skyldes stoffet selv. Og den hyppigste grund til at stoppe er, ifølge brugerne selv, at det ikke virkede (Hutten m.fl. 2019). Læs mere i Mikrodosering: hvad er det, og hvad viser forskningen?.

Hvad kan du bruge det til, hvis du selv har haft en oplevelse?

Mønstrene kan bruges som spejl. Her er nogle spørgsmål, du kan stille dig selv, gerne skriftligt:

1. Hvad føltes forbundet, og hvad føltes afskåret? Skriv konkrete øjeblikke ned, ikke kun store konklusioner. De små detaljer er ofte dem, der kan bæres med ind i hverdagen. 2. Hvad var rammerne? Hvem var til stede, hvordan havde du det før, og hvad skete der lige efter? Det kan hjælpe dig med at forstå, hvorfor oplevelsen blev, som den blev, uden at give dig selv skylden. 3. Hvad fylder nu, uger eller måneder efter? Det er normalt, at en oplevelse først "synker til bunds" senere. Læg mærke til, om det, der fylder, giver dig mere liv eller mere uro. 4. Hvem kan du tale med? Mange beskriver, at det vigtigste var at fortælle det til nogen, der lyttede uden at dømme. 5. Hvilken mening giver du selv oplevelsen? Den må gerne være foreløbig. Du behøver ikke en færdig fortolkning.

Refleksion virker bedst, når du har nogenlunde ro i kroppen. Hvis det at skrive om oplevelsen gør dig mere urolig, så stop og vend tilbage til noget, der giver dig fodfæste. Det er ikke et nederlag, men et tegn på, at du skal tage det i mindre bidder.

Hvornår skal du søge hjælp?

Tal med en terapeut med erfaring i psykedeliske oplevelser, hvis du efter en psykedelisk oplevelse:

• har angst, panik eller uro, der ikke aftager efter nogle uger
• oplever, at du selv eller verden ikke føles virkelig, i længere tid
• har svært ved at sove, arbejde eller passe dine relationer
• har flashbacks eller tanker, du ikke kan slippe, eller som skræmmer dig
• føler dig alene med det, du har oplevet

Søg læge, hvis:

• du har fysiske symptomer, f.eks. hjertebanken eller smerter, der ikke går over
• du har synsforstyrrelser, der ikke går over
• du næsten ikke kan sove eller spise i flere dage

Hvis du har tanker om selvmord, så ring til Livslinien på 70 201 201, eller kontakt din læge eller lægevagten. Ved akut fare: ring 112.

Psykedelika er ikke for alle. Har du eller nogen i din familie haft psykose eller bipolar lidelse, eller tager du medicin, er risikoen større. Læs mere om kontraindikationer ved psykedelika.

Opsummering

Når mennesker fortæller om deres erfaringer med psykedelika, går fire mønstre igen. Det første er forbundethed: en følelse af ikke at være alene, ofte fulgt af accept og af at få sig selv tilbage. Det andet er, at rammen betyder meget: den danske LSD-historie og de moderne forsøg viser, hvor stor forskel tryghed og tilstedeværelse kan gøre. Det tredje er, at det svære ofte kommer bagefter, og at mange savner støtte netop dér. Det fjerde er, at den bedste hjælp lytter i stedet for at tolke.

Hvis du kan genkende noget af det, er du ikke den eneste. Det er ikke et tegn på, at der er noget galt med dig, at en oplevelse tager tid at forstå.

Har du haft en oplevelse, du gerne vil forstå bedre, eller har du spørgsmål og tanker om psykedelika, du vil tale med nogen om? Du kan booke en gratis, uforpligtende samtale på 30 minutter med Natalie eller Tobias. Læs om os begge, og mærk efter, hvem du har lyst til at tale med. Samtalen er portalens egen ydelse. Samtalerne handler om tanker, spørgsmål og risici, aldrig om at planlægge en konkret oplevelse. Vi udleverer ikke psykedelika og hjælper ikke med at skaffe dem. Tal med en terapeut →

Tak fordi du læste med så langt. Jeg håber, du blev klogere og fandt det, du søgte.

Ofte stillede spørgsmål om erfaringer med psykedelika

Hvad fortæller folk, at psykedelika har gjort for dem? Det hyppigste tema er forbundethed: at føle sig forbundet med sig selv, andre, naturen eller noget større. Mange beskriver også accept af svære følelser, ny indsigt i eget liv, mindre frygt for døden og en følelse af at få sig selv tilbage. Det er selvrapporterede erfaringer.

Er menneskers erfaringer med psykedelika det samme som forskning? Nej. Interviewstudier fortæller, hvordan deltagere oplevede en behandling, men ikke om den virkede bedre end placebo eller anden behandling. Det kræver kontrollerede forsøg. Beretninger fra fora og medier er endnu mindre sikre, fordi de typisk kommer fra mennesker med stærke oplevelser.

Hvor almindeligt er et bad trip? Svære oplevelser er almindelige. I en undersøgelse af næsten 2.000 menneskers værste oplevelse med svampe placerede 39 % den blandt de fem mest udfordrende i deres liv. Alligevel sagde 84 %, at de havde haft gavn af den. Et mindretal får langvarige problemer.

Kan man få det dårligt længe efter en psykedelisk oplevelse? Ja, for et mindretal. Blandt 608 mennesker med langvarige vanskeligheder varede problemerne over et år for omkring en tredjedel. De hyppigste var angst, eksistentiel uro, en følelse af at være afskåret og uvirkelighedsfølelse. Tal med en terapeut med kendskab til psykedelika eller din læge, hvis det ikke aftager.

Hvorfor betyder omgivelserne så meget? Mennesker beskriver, at tryghed, forberedelse og en person, de stoler på, gjorde det lettere at møde det svære. Den danske LSD-behandling på Frederiksberg Hospital, hvor patienter lå alene, og moderne forsøg med terapeut i rummet giver meget forskellige beretninger.

Hvad er integration efter en psykedelisk oplevelse? Integration er arbejdet med at forstå en oplevelse og finde ud af, hvad den betyder i dit liv bagefter. Mange beskriver det som den sværeste del. Folk nævner især samtaler uden fordømmelse, andre med lignende erfaringer, dagbog, krop, natur og tid som noget, der hjalp.

Hvad siger folk om mikrodosering? Brugere beskriver især bedre humør, fokus, kreativitet og energi. Men i blindede forsøg får placebogruppen typisk det lige så godt, også i et nyt forsøg, hvor koffein virkede lige så godt som LSD. Den hyppigste grund til at stoppe er ifølge brugerne, at det ikke virkede.

Hvad skal jeg gøre, hvis jeg ikke kan tale med nogen om min oplevelse? Mange føler sig alene med en psykedelisk oplevelse, fordi emnet er ulovligt og tabubelagt. Det kan hjælpe at skrive oplevelsen ned og at tale med en terapeut med erfaring i psykedeliske oplevelser, der lytter uden at dømme. Har du fysiske symptomer, der ikke går over, så tal med din læge.

Er det normalt, at en oplevelse tager lang tid at forstå? Ja. Mange beskriver, at meningen først viser sig over uger eller måneder. En deltager i et schweizisk forsøg sammenlignede det med mudder i et glas vand, der først senere synker til bunds. Du behøver ikke have en færdig forståelse med det samme.

Kilder

1. Watts R, Day C, Krzanowski J, Nutt D, Carhart-Harris R. Patients' Accounts of Increased "Connectedness" and "Acceptance" After Psilocybin for Treatment-Resistant Depression. Journal of Humanistic Psychology 2017;57(5):520-564. https://doi.org/10.1177/0022167817709585 2. Swift TC, Belser AB, Agin-Liebes G m.fl. Cancer at the Dinner Table: Experiences of Psilocybin-Assisted Psychotherapy for the Treatment of Cancer-Related Distress. Journal of Humanistic Psychology 2017;57(5):488-519. https://doi.org/10.1177/0022167817715966 3. Breeksema JJ, Niemeijer AR, Krediet E, Vermetten E, Schoevers RA. Psychedelic Treatments for Psychiatric Disorders: A Systematic Review and Thematic Synthesis of Patient Experiences in Qualitative Studies. CNS Drugs 2020;34:925-946. https://doi.org/10.1007/s40263-020-00748-y 4. Breeksema JJ, Niemeijer A, Kuin B m.fl. Phenomenology and therapeutic potential of patient experiences during oral esketamine treatment for treatment-resistant depression: an interpretative phenomenological study. Psychopharmacology 2023;240(7):1547-1560. https://doi.org/10.1007/s00213-023-06388-6 5. Johnstad PG. Powerful substances in tiny amounts: An interview study of psychedelic microdosing. Nordic Studies on Alcohol and Drugs 2018;35(1):39-51. https://doi.org/10.1177/1455072517753339 6. Larsen JK. Early LSD treatment in Denmark from 1960 to 1974. Medicine (Baltimore) 2021;100(23):e26300. https://pmc.ncbi.nlm.nih.gov/articles/PMC8202585/ 7. Ravn M. "Jeg glider væk ustandselig, det er, som om jeg skulle dø" (essay med bearbejdet patientjournal). STOF nr. 47, 2024. https://psy.au.dk/fileadmin/CRF/STOF/STOF_pdf_er/STOF_nr._47/STOF_nr._47_-_Essay.pdf 8. Gasser P, Kirchner K, Passie T. LSD-assisted psychotherapy for anxiety associated with a life-threatening disease: a qualitative study of acute and sustained subjective effects. Journal of Psychopharmacology 2015;29(1):57-68. https://doi.org/10.1177/0269881114555249 9. Klysing L, Larsson I, Westberg KH. Person-centred care during treatment with nasal esketamine: a qualitative study. BMC Nursing 2025;24(1):287. https://pmc.ncbi.nlm.nih.gov/articles/PMC11907890/ 10. Noorani T, Garcia-Romeu A, Swift TC, Griffiths RR, Johnson MW. Psychedelic therapy for smoking cessation: Qualitative analysis of participant accounts. Journal of Psychopharmacology 2018. https://doi.org/10.1177/0269881118780612 11. Carbonaro TM, Bradstreet MP, Barrett FS m.fl. Survey study of challenging experiences after ingesting psilocybin mushrooms: Acute and enduring positive and negative consequences. Journal of Psychopharmacology 2016;30(12):1268-1278. https://doi.org/10.1177/0269881116662634 12. Simonsson O, Hendricks PS, Chambers R, Osika W, Goldberg SB. Prevalence and associations of challenging, difficult or distressing experiences using classic psychedelics. Journal of Affective Disorders 2023;326. https://doi.org/10.1016/j.jad.2023.01.073 13. Evans J, Robinson OC, Argyri EK m.fl. Extended difficulties following the use of psychedelic drugs: A mixed methods study. PLOS ONE 2023;18(10):e0293349. https://doi.org/10.1371/journal.pone.0293349 14. Cowley-Court T, Chenhall R, Sarris J m.fl. Life after ayahuasca: a qualitative analysis of the psychedelic integration experiences of 1630 ayahuasca drinkers from a global survey. Psychoactives 2023;2(2):201-221. https://doi.org/10.3390/psychoactives2020014 15. Breeksema JJ, Niemeijer A, Krediet E m.fl. Patient perspectives and experiences with psilocybin treatment for treatment-resistant depression: a qualitative study. Scientific Reports 2024. https://doi.org/10.1038/s41598-024-53188-9 16. Bremler R, Katati N, Shergill P, Erritzoe D, Carhart-Harris RL. Case analysis of long-term negative psychological responses to psychedelics. Scientific Reports 2023;13:15998. https://doi.org/10.1038/s41598-023-41145-x 17. Robinson OC, Evans J, Luke D m.fl. Coming back together: a qualitative survey study of coping and support strategies used by people to cope with extended difficulties after the use of psychedelic drugs. Frontiers in Psychology 2024;15:1369715. https://doi.org/10.3389/fpsyg.2024.1369715 18. Anderson T, Petranker R, Christopher A m.fl. Psychedelic microdosing benefits and challenges: an empirical codebook. Harm Reduction Journal 2019;16:43. https://doi.org/10.1186/s12954-019-0308-4 19. Donegan CJ, Daldegan-Bueno D, Sumner RL m.fl. What is it like to microdose LSD for depression? A thematic analysis of participant interviews from an open-label trial. Therapeutic Advances in Psychopharmacology 2025. https://doi.org/10.1177/20451253251396253 20. Donegan C, Forsyth A, Sumner R m.fl. LSD microdosing for depression: hype or hope? A randomised controlled trial in major depressive disorder. Kongresabstract, International Journal of Neuropsychopharmacology 2026 (supplement). https://doi.org/10.1093/ijnp/pyag040.021 21. Szigeti B m.fl. Self-blinding citizen science to explore psychedelic microdosing. eLife 2021;10:e62878. https://doi.org/10.7554/eLife.62878 22. Hutten NRPW, Mason NL, Dolder PC, Kuypers KPC. Motives and Side-Effects of Microdosing With Psychedelics Among Users. International Journal of Neuropsychopharmacology 2019;22(7):426-434. https://doi.org/10.1093/ijnp/pyz029

Tobias Dinesen, psykoterapeut · forberedelse og integration af psykedeliske oplevelser. Har gennem de seneste fem år haft forsamtaler og integrationssamtaler med mere end hundrede mennesker, i grupper og én til én. Arbejder med tanker, følelser og krop, bl.a. med metakognitiv terapi (MCT), ACT, compassionfokuseret terapi (CFT) og breathwork. Underviser kommende stresscoaches i stress, hjernen, nervesystemet og åndedræt. Læs mere om Tobias

Artiklen er til oplysning og er ikke en opfordring til at bruge ulovlige stoffer. Den erstatter ikke lægefaglig rådgivning. Psykedeliske stoffer er ulovlige i Danmark uden for godkendt forskning og medicinsk brug. Tal med din læge, hvis du har spørgsmål om dit helbred.