Måske har du undret dig over, hvorfor psilocybin, kokain, alkohol og ketamin nævnes i samme sætning, når man taler om "stoffer". De bliver ofte puttet i samme kasse, men de virker meget forskelligt i hjernen, giver vidt forskellige oplevelser og har helt forskellige risici.

Der findes flere typer af rusmidler, og man kan groft dele dem i grupper efter, hvad de gør ved hjernen og nervesystemet. Designeren David McCandless har lavet en kendt visualisering, Drugs World, som viser fire store grupper som overlappende cirkler: stimulanser (opkvikkende), dæmpende stoffer, hallucinogener og antipsykotisk medicin. Den er et godt udgangspunkt, fordi den viser noget, mange overser: psykedelika er ikke en slags "stærkere" kokain eller alkohol. De er noget for sig.

I denne artikel bruger jeg kortet til at give dig et overblik: de store grupper, hvor psykedelika hører hjemme, hvad kortet ikke viser (skade og afhængighed), og hvorfor grupperne betyder noget, når det handler om risici og blandinger.

Rusmidler kort fortalt

Et rusmiddel er en substans, der påvirker hjernen, så man oplever sig selv, sine følelser eller verden anderledes. Her er det vigtigste på få linjer:

  • Stimulanser (f.eks. koffein, nikotin, amfetamin og kokain) skruer op for kroppens og hjernens aktivitet.
  • Dæmpende stoffer (f.eks. alkohol, beroligende medicin, opioider og GHB) skruer ned.
  • Hallucinogener ændrer sansning, tanker og oplevelsen af sig selv. Her ligger psykedelika, men også andre grupper med helt andre virkninger og risici.
  • Psykofarmaka som antipsykotika og antidepressiva er medicin, men de virker på mange af de samme systemer i hjernen. Derfor kan de spille sammen med rusmidler.
  • Grupperne siger ikke, hvor farligt noget er. Ekspertvurderinger placerer alkohol, heroin og crack som de mest skadelige rusmidler samlet set og svampe, LSD og ecstasy blandt de mindst skadelige (Nutt m.fl. 2010).

Kortet: fire store grupper af rusmidler

De fleste rusmidler kan placeres i en af fire grupper efter deres hovedvirkning. Det er en forenkling, men den er nyttig, fordi grupperne siger meget om, hvordan stoffet påvirker kroppen, og hvilke risici man skal kende.

Stimulanser: speederen

Stimulanser (centralstimulerende stoffer, ofte kaldet "uppers") øger aktiviteten i nervesystemet. Pulsen og blodtrykket stiger, man bliver mere vågen, og mange får mere energi og selvtillid. I kortet ligger bl.a. koffein, nikotin, amfetamin, kokain, khat og ADHD-medicin som methylphenidat (Ritalin).

De fleste stimulanser virker ved at øge mængden af dopamin og noradrenalin mellem hjernens nerveceller. Dopamin er tæt forbundet med hjernens belønningssystem, og når et stof giver kraftige og hurtige stigninger i dopamin, øger det risikoen for afhængighed (Volkow og Morales 2015). Derfor kan især kokain og amfetamin give afhængighed, og de belaster også hjertet.

Dæmpende stoffer: bremsen

Dæmpende stoffer ("downers") sænker aktiviteten i nervesystemet. De kan give ro, afslapning og søvnighed, og i høje doser sløvhed, bevidstløshed og hæmmet vejrtrækning. I kortet ligger alkohol, benzodiazepiner (f.eks. Valium og Xanax), opioider (f.eks. morfin, heroin, fentanyl og kodein) og GHB.

Det store problem ved dæmpende stoffer er, at de forstærker hinanden. Når man blander dem, øges risikoen for, at vejrtrækningen bliver farligt langsom. Den amerikanske lægemiddelmyndighed FDA har givet sin skarpeste advarsel om at kombinere opioider og benzodiazepiner, fordi det kan føre til koma og død (FDA 2016). Sundhed.dk skriver om GHB, at en for høj dosis påvirker bevidstheden og vejrtrækningen og kan være dødelig, og GHB blandes ofte med alkohol (sundhed.dk, GHB). Mange dæmpende stoffer kan også give afhængighed med abstinenser, når man stopper.

Hallucinogener: et ændret kort over virkeligheden

Hallucinogener ændrer sansning, tænkning, følelser og oplevelsen af tid og selv. De skruer ikke først og fremmest op eller ned for nervesystemet, som stimulanser og dæmpende stoffer gør. De ændrer måden, hjernen bearbejder indtryk og mening på.

Det er den gruppe, psykedelika hører til. Men hallucinogen-cirklen i kortet rummer flere meget forskellige undergrupper, og det er netop her, mange misforståelser opstår. Dem gennemgår jeg nedenfor.

Antipsykotika og anden psykofarmaka: medicinen på kortet

Den fjerde cirkel er ikke rusmidler, men medicin: antipsykotika, som bruges mod psykose og nogle andre psykiske lidelser. I overlappet ligger også antidepressiva som SSRI (f.eks. Prozac/fluoxetin og sertralin) og MAO-hæmmere.

At medicinen står på samme kort, er ikke tilfældigt. Den virker på de samme signalstoffer som rusmidlerne (serotonin, dopamin, noradrenalin), og derfor kan de påvirke hinanden. Det vender jeg tilbage til i afsnittet om blandinger.

Hvor hører psykedelika hjemme?

Psykedelika hører hjemme i hallucinogen-cirklen, men ikke alle hallucinogener er psykedelika. Man kan dele cirklen i fem undergrupper, som virker på forskellige systemer i hjernen.

Klassiske psykedelika: serotonin 2A

De klassiske psykedelika er f.eks. psilocybin, LSD, DMT (også i ayahuasca) og meskalin. Den psykedeliske virkning sker primært via hjernens serotonin 2A-receptor (sundhed.dk). Kemisk er psilocybin, DMT og LSD i familie med serotonin (tryptaminer), mens meskalin er et fenetylamin.

Det interessante, når man ser dem på kortet, er, at de ligger langt fra både speederen og bremsen. Klassiske psykedelika påvirker ikke belønningssystemet på samme måde som kokain eller heroin, og sundhed.dk skriver, at de ikke er vanedannende i samme grad som mange andre euforiserende stoffer (sundhed.dk). Til gengæld er risikoen især psykisk: angst under oplevelsen og psykose hos sårbare.

Empatogener: MDMA i overlappet

MDMA ligger i kortet i overlappet mellem stimulanser og hallucinogener, og det giver god mening. MDMA får nervecellerne til at frigive store mængder serotonin og i mindre grad noradrenalin og dopamin (Nichols 2016). Det giver en følelse af varme og nærhed, men også en stimulerende virkning med høj puls, højt blodtryk og risiko for overophedning (sundhed.dk, MDMA). Derfor kaldes MDMA et empatogen og ikke et klassisk psykedelikum.

Dissociative stoffer: ketamin tæt på bremsen

Ketamin, lattergas, DXM og PCP kaldes dissociative stoffer. De blokerer især NMDA-receptoren i hjernens glutamatsystem og kan give en oplevelse af at være koblet fra kroppen og omgivelserne. I kortet ligger de i overlappet med de dæmpende stoffer, fordi ketamin også er et bedøvelsesmiddel. Ketamin sammen med alkohol, beroligende medicin eller opioider øger risikoen for at miste bevidstheden (FDA, Spravato).

Delirianter: hallucinogener, der ikke er psykedelika

Nederst i cirklen ligger skopolamin, atropin og hyoscyamin, som findes i planter som pigæble og galnebær. De blokerer acetylcholin-receptorer i hjernen og kan give en delirium-lignende tilstand med hallucinationer og forvirring (Lakstygal m.fl. 2019). Det er en helt anden oplevelse end ved klassiske psykedelika: Mange ved ikke, at de er påvirkede, og kan ikke skelne hallucinationer fra virkeligheden. De samme stoffer bruges i lave doser som medicin, f.eks. mod kvalme. Forgiftninger kan være alvorlige.

Atypiske hallucinogener: salvia, rød fluesvamp og ibogain

Nogle hallucinogener passer ikke ind i nogen af grupperne:

  • Salvinorin A fra planten Salvia divinorum virker på kappa-opioidreceptoren og ikke på serotonin (Roth m.fl. 2002).
  • Muscimol og ibotensyre fra rød fluesvamp virker på hjernens GABA-system, som også alkohol og beroligende medicin påvirker (Stebelska 2013).
  • Ibogain fra iboga-busken virker på flere systemer og ligger i kortet tæt på midten. Det kan påvirke hjerterytmen alvorligt.

Pointen er, at ordet "hallucinogen" dækker over meget forskellige substanser. Når nogen siger "psykedelika", mener forskningen typisk den første gruppe: de klassiske psykedelika. Du kan slå begreberne op i den psykedeliske ordbog.

I samtaler møder jeg ofte mennesker, der bruger ordet “psykedelisk” om meget forskellige oplevelser. Nogle har haft en oplevelse med f.eks. ketamin eller MDMA og forventer, at den skulle ligne det, de har læst om psilocybin eller LSD. Andre forstår ikke, hvorfor de bagefter følte sig tomme, frakoblede eller forvirrede, fordi de ikke vidste, at substansen virker på en helt anden måde i hjernen. Bare det at forstå forskellen kan give ro. Så bliver oplevelsen mindre mystisk og mindre skræmmende, og det bliver lettere at begynde at arbejde med det, der faktisk skete. Det arbejde kaldes ofte psykedelisk integration.

Overlappene: når et rusmiddel hører hjemme flere steder

Kortets styrke er overlappene. Mange rusmidler har mere end én virkning, og det afhænger ofte af mængden og situationen.

  • MDMA er både stimulerende og empatogent.
  • Ketamin er både dissociativt og dæmpende (bedøvende).
  • Cannabis ligger i kortet midt i overlappet mellem alle fire cirkler. Det kan virke både afslappende, opkvikkende og sanseforandrende, og hos sårbare kan det udløse psykotiske symptomer.
  • Ibogain ligger tæt på midten, fordi det virker på mange systemer.

Det betyder, at man ikke kan forstå et rusmiddel alene ud fra den gruppe, det tilhører. Men gruppen er et godt sted at starte, når man skal forstå de vigtigste risici.

Hvad kortet ikke viser: skade og afhængighed

Kortet viser, hvordan rusmidler virker, men ikke hvor farlige de er. Skade, afhængighed og lovstatus følger ikke grupperne og hænger heller ikke tæt sammen med hinanden.

Hvor skadelige er de forskellige rusmidler?

I en britisk ekspertvurdering fra 2010 scorede et panel 20 rusmidler på 16 former for skade, ni for brugeren og syv for andre. Alkohol fik den højeste samlede score (72 ud af 100), fulgt af heroin (55) og crack (54) (Nutt m.fl. 2010). Alkohol lå øverst, især på grund af skaden for andre: kriminalitet, ulykker og splittede familier. For brugeren selv var heroin, crack og metamfetamin de mest skadelige. Svampe, LSD og ecstasy lå lavest, både for brugeren og for samfundet (DR 2013). Forfatterne bemærkede, at rangeringen passede dårligt med den britiske lovgivnings inddeling af stofferne. En europæisk gentagelse med 40 eksperter fra EU fandt et lignende billede, igen med alkohol øverst (van Amsterdam m.fl. 2015).

En anden gennemgang sammenlignede, hvor stor afstanden er mellem den mængde, folk typisk bruger, og den mængde, der kan være dødelig. Afstanden varierede mere end 100 gange fra stof til stof. Heroin sprøjtet ind i en blodåre havde den største direkte giftighed, mens flere hallucinogener havde den mindste. De fleste beskrevne dødsfald involverede desuden et andet stof, oftest alkohol (Gable 2004).

Rangeringerne har klare begrænsninger. De bygger på eksperters vurderinger, de måler skade i samfundet som helhed, og de tager ikke højde for ulykker, adfærd under rusen og den enkeltes sårbarhed (Caulkins m.fl. 2011). En lav placering betyder altså ikke, at noget er ufarligt for dig.

Afhængighed: hvorfor grupperne er forskellige

Afhængighed hænger især sammen med, hvor kraftigt et stof aktiverer hjernens belønningssystem (Volkow og Morales 2015). Det gør stimulanser og opioider i høj grad, og derfor er det her, man finder de rusmidler, der oftest giver afhængighed.

De klassiske psykedelika gør det i langt mindre grad. Kroppen udvikler hurtigt tolerance, så virkningen aftager ved hyppig brug (sundhed.dk). En gennemgang af psilocybin fandt et begrænset misbrugspotentiale (Johnson m.fl. 2018). Det gælder ikke for ketamin og i mindre grad MDMA, som begge kan give afhængighed.

Lovstatus

LSD står på liste A, og psilocybin, MDMA, DMT og ketamin står på liste B i bekendtgørelsen om euforiserende stoffer (Retsinformation, BEK nr. 405 af 26.3.2026).

Hvorfor grupperne betyder noget: blandinger og urene stoffer

Den mest praktiske grund til at kende kortet er, at mange alvorlige hændelser sker, når rusmidler fra forskellige grupper, eller rusmidler og medicin, mødes. Her er de vigtigste risici, beskrevet med kilder. Det er ikke en vejledning i at kombinere.

  • Dæmpende sammen med dæmpende. Alkohol, benzodiazepiner, opioider, GHB og ketamin forstærker hinanden og kan hæmme vejrtrækningen (FDA 2016).
  • MAO-hæmmere sammen med stoffer, der øger serotonin. MAO-hæmmere findes både som medicin og i ayahuasca. Sammen med f.eks. MDMA eller SSRI kan de give serotoninsyndrom, som kan være livsfarligt (Boyer og Shannon 2005; Vuori m.fl. 2003).
  • Lithium sammen med klassiske psykedelika. I beretninger fra brugere var kombinationen forbundet med krampeanfald (Nayak m.fl. 2021).
  • Medicin, der dæmper virkningen. SSRI og antipsykotika, der blokerer serotonin 2A-receptoren, kan dæmpe eller fjerne virkningen af klassiske psykedelika (Vollenweider m.fl. 1998; Gukasyan m.fl. 2023). Det er en af grundene til, at man aldrig selv bør stoppe sin medicin.
  • Urene og forvekslede stoffer. Sundhed.dk nævner dødsfald ved nyere designerstoffer med psykedeliske egenskaber, bl.a. 25I-NBOMe, der er blevet solgt som LSD (sundhed.dk). NBOMe-stofferne står også på McCandless' kort, i samme familie som meskalin, men de har en helt anden risikoprofil.

Hele overblikket finder du i kontraindikationer ved psykedelika.

Kortet som refleksion: hvad søger man?

Jeg arbejder med nervesystemet, og når jeg ser på kortet, tænker jeg ofte på, at mange rusmidler bliver brugt til at regulere en tilstand: alkohol eller beroligende stoffer for at falde ned, stimulanser for at kunne mere og holde trætheden væk. Speederen og bremsen. Det siger ikke noget om, at mennesker er svage. Det siger noget om, hvor stærkt vi alle har brug for at kunne skifte mellem aktivering og ro.

Psykedelika ligger et andet sted på kortet. De skruer ikke kun op eller ned, men ændrer, hvordan man oplever sig selv og verden. Det kan være grunden til, at nogle beskriver oplevelserne som meningsfulde, og at andre har svært ved at finde hoved og hale i dem bagefter.

Hvis du vil bruge kortet som en refleksion over dit eget forhold til rusmidler, kan du stille dig selv nogle spørgsmål:

  • Hvilken tilstand søger jeg, når jeg bruger et rusmiddel: ro, energi, kontakt, glemsel eller noget helt andet?
  • Er der andre måder, jeg kan finde den tilstand på, f.eks. gennem søvn, bevægelse, vejrtrækning eller kontakt med andre mennesker?
  • Hvordan har jeg det dagen efter, og hvad fortæller det mig?

Spørgsmålene er ikke en test, og der er ingen rigtige svar. De kan være et sted at starte, hvis du er nysgerrig på dine egne mønstre.

I samtaler møder jeg ofte mennesker, der på en eller anden måde bruger et rusmiddel til at regulere sig selv. Ofte er det ikke noget dramatisk. Det kan være glasset vin, der skal få skuldrene ned efter en lang dag, kaffen og energidrikken, der skal holde trætheden væk, eller noget stærkere, der skal dæmpe en uro, man ikke kan finde ud af. Det er ikke et tegn på svaghed. Det er et nervesystem, der prøver at finde balance med de redskaber, det kender.

Når jeg spørger nysgerrigt ind til, hvilken tilstand de egentlig søger, ændrer samtalen sig ofte. Er det ro? Kontakt? En pause fra tankerne? Når man ved, hvad man søger, bliver det muligt at finde andre veje dertil, som ikke koster noget dagen efter. Det handler ikke om at tage noget fra nogen, men om at give flere muligheder.

Hvornår skal du søge hjælp?

Tal med en terapeut med erfaring i psykedeliske oplevelser, hvis du efter en oplevelse har angst eller uro, en følelse af uvirkelighed, eksistentielle spørgsmål, der fylder, eller en hverdag, der er påvirket, eller hvis du føler dig alene med det, du har oplevet. Læs også om integration efter en svær psykedelisk oplevelse.

Søg læge, hvis du har fysiske symptomer efter brug af et rusmiddel, eller hvis du næsten ikke kan sove eller spise. Tal også med din læge, hvis du tager medicin og har spørgsmål om samspil med rusmidler.

Har du tanker om selvmord, så ring til Livslinien på 70 201 201, kontakt din læge eller lægevagten, eller ring 112 ved akut fare.

Opsummering

Rusmidler kan groft deles i stimulanser, dæmpende stoffer og hallucinogener, og antipsykotika og antidepressiva virker på mange af de samme systemer. Psykedelika hører hjemme blandt hallucinogenerne, men ikke alle hallucinogener er psykedelika: MDMA, ketamin, delirianter og atypiske hallucinogener som salvia og rød fluesvamp virker helt anderledes. Kortet viser ikke, hvor farligt noget er. Ekspertvurderinger placerer alkohol, heroin og crack som de mest skadelige og klassiske psykedelika blandt de mindst skadelige og vanedannende, men risikoen er især psykisk og afhænger meget af den enkelte. Mange alvorlige hændelser sker ved blandinger og urene stoffer.

Tak, fordi du læste med så langt. Jeg håber, du blev klogere og fandt det, du søgte.

Vil du have mere nøgtern viden om psykedelika? Tilmeld dig portalens nyhedsbrev. Og har du brug for at forstå en oplevelse bagefter, kan du læse om integration efter en svær psykedelisk oplevelse.

Ofte stillede spørgsmål om psykedelika og andre rusmidler

Hvilke typer af rusmidler findes der?

Rusmidler deles ofte i tre hovedgrupper efter deres virkning: stimulanser, der øger aktiviteten i nervesystemet (f.eks. kokain og amfetamin), dæmpende stoffer, der sænker den (f.eks. alkohol, opioider og GHB), og hallucinogener, der ændrer sansning og bevidsthed (f.eks. psilocybin og LSD). Mange rusmidler hører til flere grupper, f.eks. MDMA og cannabis.

Hvad er forskellen på uppers og downers?

Uppers er stimulanser, der øger puls, blodtryk og vågenhed, f.eks. koffein, amfetamin og kokain. Downers er dæmpende stoffer, der sænker aktiviteten i nervesystemet og kan give ro, søvnighed og i høje doser hæmmet vejrtrækning, f.eks. alkohol, benzodiazepiner og opioider. Psykedelika hører ikke til nogen af dem.

Er psykedelika det samme som hallucinogener?

Ikke helt. Hallucinogener er en bred gruppe, der også omfatter dissociative stoffer som ketamin, delirianter som skopolamin og atypiske stoffer som salvia. Psykedelika bruges i forskningen især om de klassiske psykedelika, f.eks. psilocybin, LSD, DMT og meskalin, som virker via serotonin 2A-receptoren.

Hvilket rusmiddel er det mest skadelige?

I en britisk ekspertvurdering fra 2010 fik alkohol den højeste samlede skadescore (72 ud af 100), fulgt af heroin (55) og crack (54), når både skade for brugeren og for andre blev talt med. En europæisk gentagelse fandt det samme mønster. Rangeringen måler skade i samfundet og siger ikke, hvor farligt et stof er for den enkelte.

Er psykedelika mindre farlige end alkohol?

I ekspertvurderinger af samlet skade ligger svampe og LSD langt under alkohol, og klassiske psykedelika har lav fysisk giftighed og lavt potentiale for afhængighed. Men risikoen er især psykisk, f.eks. angst under oplevelsen og psykose hos sårbare, og den afhænger meget af den enkelte.

Kan man blive afhængig af psykedelika?

Klassiske psykedelika som psilocybin og LSD er ikke vanedannende i samme grad som mange andre rusmidler, og kroppen udvikler hurtigt tolerance, så virkningen aftager ved hyppig brug. Ketamin kan give afhængighed, og man kan også blive afhængig af MDMA. Stimulanser og opioider har det højeste potentiale for afhængighed.

Er MDMA et psykedelikum?

MDMA regnes ikke som et klassisk psykedelikum, men som et empatogen. Det frigiver store mængder serotonin og virker også stimulerende med høj puls og blodtryk. Derfor ligger MDMA i overlappet mellem stimulanser og hallucinogener og har andre risici end de klassiske psykedelika, f.eks. overophedning.

Hvilke kombinationer af rusmidler er farlige?

Dæmpende stoffer som alkohol, benzodiazepiner, opioider, GHB og ketamin forstærker hinanden og kan hæmme vejrtrækningen. MAO-hæmmere sammen med f.eks. MDMA eller SSRI kan give serotoninsyndrom, og lithium sammen med klassiske psykedelika er forbundet med krampeanfald. Tal med din læge, hvis du tager medicin.

Er psykedelika lovlige i Danmark?

Nej. LSD står på liste A, og psilocybin, MDMA, DMT og ketamin står på liste B i bekendtgørelsen om euforiserende stoffer. De må kun bruges i godkendt forskning og medicinsk behandling.

Kilder

Tobias Dinesen, psykoterapeut · forberedelse og integration af psykedeliske oplevelser. Har gennem de seneste fem år haft forsamtaler og integrationssamtaler med mere end hundrede mennesker, i grupper og én til én. Arbejder med tanker, følelser og krop, bl.a. med metakognitiv terapi (MCT), ACT, compassionfokuseret terapi (CFT) og breathwork. Underviser kommende stresscoaches i stress, hjernen, nervesystemet og åndedræt. Læs mere om Tobias

Artiklen er til oplysning og er ikke en opfordring til at bruge ulovlige stoffer. Den erstatter ikke lægefaglig rådgivning. Psykedeliske stoffer er ulovlige i Danmark uden for godkendt forskning og medicinsk brug. Tal med din læge, hvis du har spørgsmål om dit helbred.