Måske har du hørt om MDMA-terapi i en podcast, set en dokumentar eller læst, at "ecstasy kan kurere traumer". Det lyder stort, og overskrifterne har svinget fra mirakel til skandale. Hvis du selv lever med PTSD, eller er pårørende til en, der gør, er det helt forståeligt at blive nysgerrig og samtidig usikker på, hvad man skal tro.

MDMA-terapi (eller MDMA-assisteret terapi) er en behandlingsform, der undersøges i forskning. Her får en person med posttraumatisk belastningsreaktion (PTSD) MDMA et par gange i et forløb med mange timers samtaleterapi før, under og efter. Behandlingen er ikke godkendt i Danmark, i EU eller i USA. Australien er det eneste land, hvor udvalgte psykiatere må ordinere den.

I denne artikel får du et nøgternt overblik: hvad MDMA-terapi er, hvordan forsøgene foregik, hvad de fandt, hvorfor den amerikanske lægemiddelmyndighed FDA sagde nej i 2024, og hvor sagen står i oktober 2026. Du får også de risici, der er kendt, og hvad du kan gøre i Danmark i dag.

Hvad er MDMA-terapi?

MDMA-terapi er psykoterapi, hvor patienten i nogle få, lange sessioner får MDMA under opsyn af to terapeuter. Idéen er, at stoffet gør det lettere at være i kontakt med svære minder uden at blive overvældet. Det er terapien, ikke stoffet alene, der er selve behandlingen.

MDMA er det samme stof, som findes i ecstasy-piller, men i forsøgene er det rent, afmålt og givet i et kontrolleret miljø. Det er ikke et klassisk psykedelikum som psilocybin eller LSD. MDMA giver sjældent hallucinationer. Det får hjernen til at frigive store mængder serotonin og i mindre grad noradrenalin og dopamin (Nichols 2016). Mange beskriver det som en følelse af tryghed, varme og åbenhed over for andre. Derfor kaldes MDMA ofte en entaktogen, et stof der "skaber kontakt indadtil".

Hvorfor netop PTSD?

PTSD er en tilstand, hvor en voldsom oplevelse bliver ved med at fylde: genoplevelser, mareridt, undgåelse, anspændthed og søvnproblemer (sundhed.dk). Den anbefalede behandling i Danmark er traumefokuseret psykoterapi (Lægehåndbogen). Den hjælper mange, men ikke alle. Nogle kan simpelthen ikke nærme sig minderne uden at nervesystemet går i alarm.

Her kommer MDMA ind. Et dobbeltblindet forsøg med raske forsøgspersoner viste, at MDMA øger niveauet af hormonet oxytocin, og at stigningen hang sammen med en følelse af social nærhed (Dumont m.fl. 2009). I en hjernescanning dæmpede MDMA aktiviteten i amygdala og hippocampus, to områder, der er centrale for frygt og hukommelse (Carhart-Harris m.fl. 2015). Forskerne taler om et "terapeutisk vindue": en tilstand, hvor man kan mærke det svære uden at blive overvældet af det. Det er en hypotese, som endnu ikke er bevist hos patienter (Feduccia & Mithoefer 2018).

Når et menneske med traumer nærmer sig et svært minde, ser jeg ofte kroppen reagere, før ordene kommer. Vejrtrækningen bliver overfladisk, blikket glider væk, og stemmen bliver enten hurtig eller flad og fjern. Det er ikke modstand. Det er et nervesystem, der opfatter fare og gør, som det engang lærte, enten ved at mobilisere eller ved at lukke ned. Derfor kan man ikke altid tale sig ind til et traume. Kroppen skal først mærke, at den er tryg, og den tryghed opstår især i relationen: en rolig stemme, et nærværende ansigt og et tempo, hvor det er okay at stoppe. Så kan vi nærme os mindet i små skridt.

MDMA's historie: fra et glemt patent til terapirummet

MDMA har ingen oprindelig tradition bag sig. Det er skabt i et laboratorium. Stoffet blev første gang fremstillet i 1912 hos det tyske medicinalfirma Merck. Man læser ofte, at det skulle have været en slankepille. Det passer ikke. Da forskere gennemgik Mercks eget arkiv, fandt de, at MDMA kun var et uvigtigt mellemtrin i fremstillingen af et blodstoppende middel, og at det aldrig blev afprøvet på mennesker hos Merck (Freudenmann m.fl. 2006). Myten om slankepillen er et godt eksempel på, hvordan en fejl kan blive gentaget fra artikel til artikel.

I 1970'erne blev MDMA genopdaget af den amerikanske kemiker Alexander Shulgin, som gjorde psykoterapeuter opmærksomme på det. Fra 1977 til 1985 brugte en række terapeuter i USA MDMA i samtaleterapi, fordi det så ud til at gøre det lettere for klienter at åbne sig (Passie 2018). Samtidig spredte stoffet sig som rusmiddel under navnet ecstasy. I 1985 blev MDMA forbudt i USA, og den terapeutiske brug stoppede. Den moderne forskning i MDMA-terapi bygger videre på erfaringerne fra de år. Du kan læse mere i psykedelikas historie.

Hvordan foregik MDMA-terapi i forsøgene?

Behandlingen i de store forsøg varede ca. tre måneder og bestod af omkring 40 timers terapi, hvor MDMA kun indgik i tre af sessionerne. Forløbet fulgte en fast manual udviklet af den amerikanske organisation MAPS.

Et typisk forløb så sådan ud (Mitchell m.fl. 2021; Mitchell m.fl. 2023):

  • Tre forberedende samtaler, hvor deltageren og to terapeuter lærte hinanden at kende og talte om, hvad der kunne ske.
  • Tre doseringssessioner med ca. en måneds mellemrum. Hver varede omkring otte timer. Deltagerne fik 80 eller 120 mg MDMA og eventuelt en halv ekstra dosis senere i sessionen. Det er en beskrivelse af forsøgene, ikke en anbefaling.
  • Tre integrationssamtaler efter hver dosering, hvor oplevelserne blev bearbejdet og forbundet med hverdagen.

Terapien var ikke-styrende. Deltageren blev opmuntret til at følge sin egen proces, ofte liggende med musik og øjenmaske, mens terapeuterne var til stede og støttende. Den form stiller store krav til terapeuterne, og det vender vi tilbage til.

Hvad viser forskningen om MDMA-terapi?

To store fase 3-forsøg fandt, at PTSD-symptomerne faldt klart mere med MDMA end med placebo, når begge grupper fik den samme terapi. FDA fandt dog ikke resultaterne overbevisende nok, og det vender vi tilbage til.

De tidlige forsøg

Det første amerikanske forsøg (Mithoefer m.fl. 2011) havde kun 20 deltagere med kronisk PTSD, som ikke havde haft gavn af anden behandling. 83 % havde effekt med MDMA mod 25 % med placebo (Mithoefer m.fl. 2011). En samlet analyse af seks fase 2-forsøg fra 2019 dannede grundlag for de store forsøg. Den blev trukket tilbage i 2024 (se nedenfor).

De to fase 3-forsøg: MAPP1 og MAPP2

  • MAPP1 (2021): 90 deltagere med svær PTSD, mange også med depression, dissociation og barndomstraumer. Symptomerne faldt i gennemsnit 24,4 point på PTSD-skalaen CAPS-5 med MDMA mod 13,9 point med placebo. Det svarer til en stor effekt (Cohen's d 0,91) (Mitchell m.fl. 2021).
  • MAPP2 (2023): 104 deltagere med moderat til svær PTSD og en mere etnisk blandet deltagergruppe. Faldet var 23,7 point med MDMA mod 14,8 med placebo (d omkring 0,7) (Mitchell m.fl. 2023).

Der blev ikke fundet tegn på misbrug, øget selvmordsadfærd eller farlige hjerterytmeforstyrrelser i nogen af forsøgene.

Læg mærke til placebogruppen. Den fik præcis den samme terapi, bare uden MDMA, og den fik det også markant bedre. Det fortæller noget vigtigt: en stor del af bedringen kommer fra relationen, forberedelsen og integrationen. Det er forskellen mellem grupperne, der viser, hvad MDMA lægger oveni.

Andre områder

Der er lavet små pilotstudier af MDMA ved alkoholafhængighed (14 deltagere, ingen kontrolgruppe) (Sessa m.fl. 2021), social angst hos autistiske voksne (12 deltagere) (Danforth m.fl. 2018) og parterapi ved PTSD (6 par) (Monson m.fl. 2020). Studierne er for små til at sige noget sikkert.

Hvorfor sagde FDA nej til MDMA-terapi i 2024?

FDA afviste i august 2024 at godkende MDMA-terapi, fordi myndigheden ikke fandt data stærke nok, og bad om endnu et fase 3-forsøg. Kritikken handlede om blinding, forventninger, registrering af bivirkninger og etik.

Forløbet var sådan her:

1. Juni 2024: FDA's rådgivende ekspertpanel stemte 9 mod 2 for, at data ikke viste effekt, og 10 mod 1 for, at fordelene ikke opvejede risiciene (Psychiatric Times). 2. Maj-juni 2024: Den uafhængige amerikanske organisation ICER konkluderede, at de offentligt tilgængelige data ikke var gode nok til at vurdere balancen mellem gavn og skade (ICER). 3. 9. august 2024: FDA sendte et såkaldt "complete response letter". Ansøgningen kunne ikke godkendes på de foreliggende data. 4. August 2024: Tidsskriftet Psychopharmacology trak tre artikler fra fase 2-programmet tilbage (tilbagetrækning; BioPharma Dive).

Kritikpunkterne forklaret

  • Blinding: I et godt forsøg ved deltagerne ikke, om de har fået det aktive stof eller placebo. Med MDMA kunne næsten alle mærke det. Når man ved, man har fået "det rigtige", kan forventningen i sig selv give bedring. Det kaldes funktionel ublinding, og det er et grundproblem i al psykedelisk forskning. Begrebet er forklaret i vores psykedeliske ordbog.
  • Forventninger: Mange deltagere havde prøvet MDMA før og havde positive forventninger. Det kan have pustet effekten op.
  • Bivirkninger: Positive effekter som eufori blev ikke registreret systematisk. Det gør det svært at vurdere risikoen for misbrug.
  • Etik: På et forsøgssted i Canada havde en terapeut et seksuelt forhold til en deltager i perioden efter doseringssessionerne. Tidsskriftet begrundede tilbagetrækningen med protokolbrud "svarende til uetisk adfærd", som forfatterne kendte til uden at oplyse om det. Flere forfattere og firmaet bag var uenige i tilbagetrækningen.

Etiksagen er vigtig, også ud over MDMA. Under MDMA er man meget åben og tillidsfuld. Det, der kan gøre terapien virksom, gør også den, der sidder i stolen, sårbar.

Som psykoterapeut har jeg et særligt ansvar for, at grænser bliver mærket og respekteret i terapirummet. Det ansvar vokser, når et menneske er i en meget åben eller ændret tilstand, hvor gamle følelser og minder er tæt på overfladen. Derfor er tydelige aftaler på forhånd afgørende. Det er lige så vigtigt, at jeg ikke sætter mig selv i centrum. Min opgave er ikke at styre, tolke eller lede klienten et bestemt sted hen. Jeg skal følge klientens egen proces og have tillid til, at mennesket selv bærer en viden om, hvad der skal ske, og i hvilket tempo. Jeg er til stede, jeg er opmærksom, og jeg passer på rammen. Men retningen tilhører klienten.

Hvor står MDMA-terapi i 2026?

I oktober 2026 er MDMA-terapi stadig ikke godkendt i USA, EU eller Danmark. Firmaet bag har genindsendt ansøgningen til FDA, og Australien er fortsat det eneste land med en ordning.

  • USA: Firmaet Lykos Therapeutics, der stod bag ansøgningen, skar kraftigt ned efter afslaget og hedder nu Resilient Pharmaceuticals. Ifølge medier og MAPS genindsendte firmaet ansøgningen i august 2026, uden at have lavet et nyt fase 3-forsøg (MAPS; HCPLive). Det starter en ny vurdering, men FDA har endnu ikke truffet afgørelse.
  • Australien: Siden 1. juli 2023 har særligt autoriserede psykiatere måttet ordinere MDMA til PTSD. Det kræver godkendelse fra en etisk komité, og der findes ikke et godkendt MDMA-produkt. Den australske myndighed har selv understreget, at evidensen er begrænset (SA Health; PACFA).
  • Danmark: MDMA står på liste B over euforiserende stoffer og må kun bruges til medicinske og videnskabelige formål (bekendtgørelse om euforiserende stoffer). Vi har ikke fundet danske forsøg med MDMA-terapi registreret i den internationale database ClinicalTrials.gov. Der foregår til gengæld danske forsøg med psilocybin.

Der findes altså ikke lovlig MDMA-terapi i Danmark. Tilbud om "MDMA-terapi i København" eller lignende foregår uden for lovgivningen og uden for den kontrol, forsøgene havde.

Risici og bivirkninger ved MDMA-terapi

MDMA påvirker hjerte og kredsløb og kan give en række forbigående bivirkninger. Derfor blev deltagerne nøje udvalgt og fulgt i forsøgene.

  • Almindelige, forbigående: højere puls og blodtryk, kæbespændinger, kvalme, nedsat appetit, sveden og uro (Mitchell m.fl. 2021).
  • Lavt natrium i blodet: MDMA kan sænke natriumindholdet, særligt hvis man drikker meget vand. Det kan være farligt (Atila m.fl. 2024).
  • Hjertesygdom: Personer med hjerte-kar-sygdom og forhøjet blodtryk var udelukket fra forsøgene.
  • Medicin: MDMA kan give farlige reaktioner sammen med visse typer medicin, især dem, der påvirker serotonin. Antidepressiv medicin kan desuden svække virkningen. Læs mere om kontraindikationer ved psykedelika.
  • Psykisk sårbarhed: Personer med psykose eller bipolar lidelse var udelukket. Svære minder kan dukke op med stor kraft.
  • Hjernen på længere sigt: Dyreforsøg med høje, gentagne doser har vist skader på serotoninsystemet (Costa & Gołembiowska 2022). Hvad det betyder for få, kontrollerede doser, er uafklaret. Forsøgene fandt ingen forringelse af hukommelse og tænkning.

Ecstasy købt på gaden er noget helt andet end MDMA i et forsøg: indholdet og styrken er ukendt, og den kan indeholde andre stoffer.

Hvad kan du gøre i dag?

Lever du med PTSD, er den bedst dokumenterede vej i Danmark traumefokuseret psykoterapi, og den første samtale kan starte hos din egen læge. Har du spørgsmål om din medicin, dit helbred eller om at deltage i forsøg, er lægen også stedet at begynde.

Hvis du følger med i forskningen, så hold øje med to ting: FDA's afgørelse om den nye ansøgning, og om der kommer uafhængige forsøg, der ikke er finansieret af firmaet bag behandlingen.

Hvornår skal du søge hjælp?

Tal med en terapeut med erfaring i traumer, hvis minder om en voldsom oplevelse fylder så meget, at det går ud over søvn, arbejde eller relationer, eller hvis det har stået på i mere end en måned. Din læge kan også henvise dig til en psykolog. Søg læge, hvis du har fysiske symptomer, der ikke går over, eller hvis du næsten ikke kan sove eller spise i flere dage. Har du tanker om at skade dig selv, så ring til Livslinien på 70 201 201 eller 112 ved akut fare.

Opsummering

MDMA-terapi er en af de mest undersøgte psykedeliske behandlinger. To store forsøg fandt klart større bedring af PTSD med MDMA end uden, når begge grupper fik den samme intensive terapi. Men problemer med blinding, forventninger, bivirkningsregistrering og en alvorlig etiksag fik FDA til at sige nej i 2024. Behandlingen er ikke godkendt i Danmark, og MDMA er ulovligt uden for forskning.

Den måske vigtigste lære fra forsøgene er, at relationen, forberedelsen og integrationen bar en stor del af bedringen, også i placebogruppen. Læs mere om integration efter en svær psykedelisk oplevelse.

Tak fordi du læste med så langt. Jeg håber, du blev klogere og fandt det, du søgte.

Portalens egne samtaler: Har du haft en oplevelse, du gerne vil forstå bedre, eller har du spørgsmål og tanker om psykedelika, du vil tale med nogen om? Du kan booke en gratis, uforpligtende samtale på 30 minutter med Tobias eller Natalie. Læs om os begge, og mærk efter, hvem du har lyst til at tale med. Samtalerne handler om tanker, spørgsmål og risici, aldrig om at planlægge en konkret oplevelse. Vi udleverer ikke psykedelika og hjælper ikke med at skaffe dem. Tal med en terapeut →

Ofte stillede spørgsmål om MDMA-terapi

Hvad er MDMA-terapi? MDMA-terapi er en forsøgsbehandling, hvor en person med PTSD får MDMA i få, lange sessioner som del af et forløb med omkring 40 timers samtaleterapi. Idéen er, at MDMA gør det lettere at bearbejde traumatiske minder uden at blive overvældet. Behandlingen er ikke godkendt i Danmark, EU eller USA.

Er MDMA-terapi lovligt i Danmark? Nej. MDMA står på liste B over euforiserende stoffer og må kun bruges til medicinske og videnskabelige formål. Der er ingen godkendt MDMA-behandling, og vi har ikke fundet danske forsøg med MDMA-terapi. Tilbud om MDMA-terapi i Danmark foregår derfor uden for loven.

Virker MDMA-terapi mod PTSD? To store forsøg med i alt ca. 200 deltagere fandt, at PTSD-symptomerne faldt klart mere med MDMA end med placebo plus samme terapi. Men FDA fandt i 2024 data utilstrækkelige, blandt andet fordi deltagerne kunne mærke, om de fik MDMA. Spørgsmålet er derfor ikke afgjort.

Hvorfor afviste FDA MDMA-terapi? FDA afviste i august 2024, fordi forsøgene havde problemer med blinding og forventninger, manglende registrering af positive bivirkninger som eufori og en etiksag på et forsøgssted i Canada. FDA bad om et nyt fase 3-forsøg. Firmaet genindsendte ansøgningen i august 2026 uden et nyt forsøg.

Hvor er MDMA-terapi godkendt? Australien er det eneste land, hvor særligt autoriserede psykiatere siden 1. juli 2023 må ordinere MDMA til PTSD. Ordningen kræver godkendelse fra en etisk komité. Schweiz, Canada og Israel giver også adgang i enkelte tilfælde, men kun efter ansøgning for hver patient. I USA, EU og Danmark er behandlingen ikke godkendt pr. oktober 2026.

Hvad er forskellen på MDMA og ecstasy? MDMA er det aktive stof, som ecstasy-piller ofte indeholder. I forsøgene er MDMA rent, afmålt og givet under lægeligt opsyn. Ecstasy fra gaden har ukendt indhold og styrke og kan indeholde andre, farligere stoffer.

Hvilke bivirkninger har MDMA? Almindelige bivirkninger er højere puls og blodtryk, kæbespændinger, kvalme, nedsat appetit og sveden. MDMA kan sænke natrium i blodet og give farlige reaktioner sammen med visse typer medicin. Personer med hjertesygdom, psykose eller bipolar lidelse var udelukket fra forsøgene.

Kan man tage MDMA, hvis man får antidepressiv medicin? Det kan være risikabelt. MDMA og mange antidepressiva påvirker begge serotonin, og kombinationen kan give farlige reaktioner. Antidepressiva kan også svække virkningen af MDMA. Tal med din læge om din medicin, og stop ikke selv en behandling.

Hvor lang tid varer en MDMA-terapi-session? I forsøgene varede hver doseringssession omkring otte timer med to terapeuter til stede. Et helt forløb strakte sig over ca. tre måneder med tre doseringssessioner og en række forberedende og integrerende samtaler.

Hvad betyder MDMA-assisteret terapi? "MDMA-assisteret" betyder, at MDMA bruges som støtte til psykoterapi, ikke som selvstændig behandling. Det er samtalerne før, under og efter, der udgør selve terapien. Det er også derfor, placebogruppen i forsøgene fik det betydeligt bedre.

Kilder

1. Nichols DE. Psychedelics. Pharmacological Reviews 2016;68(2):264-355. https://doi.org/10.1124/pr.115.011478 10. Sessa B m.fl. First study of safety and tolerability of MDMA-assisted psychotherapy in patients with alcohol use disorder. Journal of Psychopharmacology 2021;35(4):375-383. https://doi.org/10.1177/0269881121991792 11. Danforth AL m.fl. Reduction in social anxiety after MDMA-assisted psychotherapy with autistic adults. Psychopharmacology 2018;235:3137-3148. https://doi.org/10.1007/s00213-018-5010-9 12. Monson CM m.fl. MDMA-facilitated cognitive-behavioural conjoint therapy for PTSD: an uncontrolled trial. European Journal of Psychotraumatology 2020;11(1):1840123. https://doi.org/10.1080/20008198.2020.1840123 13. Psychiatric Times. FDA panel votes against MDMA-assisted therapy. Juni 2024. https://www.psychiatrictimes.com/view/fda-panel-votes-against-mdma-assisted-therapy 14. Institute for Clinical and Economic Review (ICER). MDMA-assisted psychotherapy for PTSD. 2024. https://icer.org/assessment/ptsd-2024/ 15. Psychopharmacology. Retraction Note (Mithoefer m.fl. 2019). 2024. https://doi.org/10.1007/s00213-024-06666-x 16. BioPharma Dive. Journal retracts MDMA papers citing unethical conduct. August 2024. https://www.biopharmadive.com/news/lykos-journal-mdma-retractions-maps-ptsd-unethical-conduct/723945/ 17. MAPS. MAPS responds to report of progress for MDMA-assisted therapy for PTSD with FDA. 10. august 2026. https://maps.org/2026/08/10/maps-responds-to-report-of-progress-for-mdma-assisted-therapy-for-ptsd-with-fda/ 18. HCPLive. MDMA-assisted therapy NDA resubmitted to FDA for PTSD. August 2026. https://www.hcplive.com/view/mdma-assisted-therapy-nda-resubmitted-fda-ptsd 19. SA Health (Australien). MDMA and psilocybine. https://www.sahealth.sa.gov.au/wps/wcm/connect/public+content/sa+health+internet/conditions/medicines/mdma+and+psilocybine 2. Sundhed.dk, Patienthåndbogen. Posttraumatisk stressforstyrrelse. https://www.sundhed.dk/borger/patienthaandbogen/psyke/sygdomme/oevrige-sygdomme/posttraumatisk-stressforstyrrelse/ 20. PACFA. TGA approves prescription of psychedelic medicines. Februar 2023. https://www.pacfa.org.au/portal/News-and-Advocacy/News/2023/TGA-approves-psychedelic-medicines.aspx 21. Bekendtgørelse om euforiserende stoffer, BEK nr. 405 af 26. marts 2026, bilag 1. https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2026/405 22. Atila C m.fl. Oxytocin and the role of fluid restriction in MDMA-induced hyponatremia. JAMA Network Open 2024;7(11):e2445278. https://doi.org/10.1001/jamanetworkopen.2024.45278 23. Costa G, Gołembiowska K. Neurotoxicity of MDMA: main effects and mechanisms. Experimental Neurology 2022;347:113894. https://doi.org/10.1016/j.expneurol.2021.113894 3. Sundhed.dk, Lægehåndbogen. Posttraumatisk belastningsreaktion (PTSD). https://www.sundhed.dk/sundhedsfaglig/laegehaandbogen/psykiatri/tilstande-og-sygdomme/oevrige-sygdomme/posttraumatisk-belastningsreaktion-ptsd/ 4. Dumont GJ m.fl. Increased oxytocin concentrations and prosocial feelings in humans after ecstasy (MDMA) administration. Social Neuroscience 2009;4(4):359-366. https://doi.org/10.1080/17470910802649470 5. Carhart-Harris RL m.fl. The effects of acutely administered MDMA on spontaneous brain function in healthy volunteers. Biological Psychiatry 2015;78(8):554-562. https://doi.org/10.1016/j.biopsych.2013.12.015 6. Feduccia AA, Mithoefer MC. MDMA-assisted psychotherapy for PTSD: are memory reconsolidation and fear extinction underlying mechanisms? Progress in Neuro-Psychopharmacology and Biological Psychiatry 2018;84:221-228. https://doi.org/10.1016/j.pnpbp.2018.03.003 7. Mitchell JM m.fl. MDMA-assisted therapy for severe PTSD: a randomized, double-blind, placebo-controlled phase 3 study. Nature Medicine 2021;27:1025-1033. https://doi.org/10.1038/s41591-021-01336-3 8. Mitchell JM m.fl. MDMA-assisted therapy for moderate to severe PTSD: a randomized, placebo-controlled phase 3 trial. Nature Medicine 2023;29:2473-2480. https://doi.org/10.1038/s41591-023-02565-4 9. Mithoefer MC m.fl. The safety and efficacy of MDMA-assisted psychotherapy in subjects with chronic, treatment-resistant PTSD. Journal of Psychopharmacology 2011;25(4):439-452. https://doi.org/10.1177/0269881110378371

Om forfatteren Tobias Dinesen er psykoterapeut. Han tilbyder forsamtaler, forberedende samtaler og integrationssamtaler på psykedeliskportal.dk. Læs mere på tobiasdinesen.com.

Artiklen er til oplysning og er ikke en opfordring til at bruge ulovlige stoffer. Den erstatter ikke lægefaglig rådgivning. Psykedeliske stoffer er ulovlige i Danmark uden for godkendt forskning og medicinsk brug. Tal med din læge, hvis du har spørgsmål om dit helbred.